Ingen anden gruppe af insekter har vel ligeså stor betydning for lystfiskeren end netop døgnfluerne, som med god grund har stået model til fluefiskerens fluer, lige siden fluefiskeriets barndom.
En stor del af ørredens og stallingens føde består netop af døgnfluer, så det er af uvurderlig hjælp for fluefiskeren at have kendskab til, hvilke døgnfluer der er ved netop det fiskevand han har sin gang, hvordan de ser ud, og hvornår de kan træffes ved fiskevandet.
Med et godt kendskab til insekterne ved fiskevandet, kan man ved fluestikket i de lange vinteraftener, binde sine imitationer med stor tiltro til dem, og lægge sin taktik for den kommende fiskesæson.

Gudenåen opstrøms Mossø

I Danmark er der hidtil fundet ca. 40 arter af døgnfluer, og af disse må 4-5 arter i dag anses for at være uddøde her i landet, så antallet af døgnfluearter i Danmark i dag er ca. 35.
Gudenåen har på lange strækninger i hele systemet en meget fin smådyrsfauna, og det understreges af det faktum at Gudenåsystemet opstrøms Mossø, er repræsenteret af ikke færre end 23 af de 35 danske arter.
Mange af disse 23 arter forekommer dog så fåtalligt og/eller sporadisk at de må anses for at være af underordnet betydning for fluefiskeren. Flere arter er endog i fare for at forsvinde fra Gudenåen p.g.a. forurening og ændringer af deres levesteder!
De 10 arter som vil blive omtalt her, er alle vidst udbredt i Gudenåsystemet, og de hyppigst forekommende døgnfluearter i netop Gudenåsystemet opstrøms Mossø. Arternes engelske fluefiskernavne, deres livscyklus og andet af betydning for fluefiskeren vil blive omtalt.

Baetis rhodani

Baetis rhodani, spinner, hun, foto Christian B. Hvidt

Baetis rhodani, spinner, han, fra ‘Dagsländor i öringvatten’

Large dark olive, eller Red spinner, som er hunnen i spinnerstadiet, er langt den mest almindelige døgnflueart i Gudenåsystemet, og i øvrigt i de fleste vandsystemer i landet, og af den grund kræver arten særlig opmærksomhed fra lystfiskerens side.
Den ca. 8 mm store døgnflue lever overalt i vandsystemet, og nymferne kan træffes hele året. Den har 2 generationer på et år, en forårs,- og en efterårsgeneration, men de to generationers flyvetid overlapper i nogen grad hinanden i højsommeren så den træffes flyvende ved åen hele sæsonen fra april til oktober, med højdepunkter i maj/juni og august/september.
Det er ofte den første døgnflue man ser flyve allerede i april, som tegn på at nu er foråret for alvor kommet.
Klækningen foregår det meste af dagen, og subimagoen sidder ofte ret længe på vandoverfladen, før den letter og flyver ind i bredvegetationen, hvor det sidste hudskifte foregår. Den sværmer hovedsageligt om eftermiddagen til solnedgang.

Baetis vernus

Baetis vernus, spinner, han, fra ‘Dagsländor i öringvatten’

Baetis, nymfe, foto Christian B. Hvidt

Medium olive, eller blot Olive, er næsten lige så almindelig som B. rhodani, og disse to arter udgør talmæssigt tilsammen 85-90 % af Gudenåsystemets døgnfluebestand. Arten er lidt mindre end B. rhodani, og træffes som denne stort set overalt i vandsystemet.
Den har en generation om året, og flyvetiden falder i maj til september, uden et bestemt højdepunkt i denne periode.
Nymferne træffes året rundt, med minimum i sommermånederne lige efter flyvetidens ophør. Den klækker det meste af dagen, og sværmer sidst på eftermiddagen til solnedgang.

Seretella ignita

Seretella ignita, subimago, han, fra ‘Dagsländor i öringvatten’

Seretella, nymfe, fra ‘Dagsländor i öringvatten’

B. W. O. Blue winged olive, eller Sherry spinner, som fluefiskeren kalder denne art, er interessant fordi den ofte er den sidste døgnflueart i oktober. Klækninger på “varme” dage helt hen sidst i oktober kan give et fantastisk fiskeri.
Den ca. 8 mm store døgnfluenymfe er knyttet til vegetationen i vandløbet, og man ser kun nymferne fra maj til afslutningen af flyvetiden, fordi arten overvintrer som æg.
Flyvetiden falder i juni til oktober, og den har kun denne ene generation på et år.
Den klækker i løbet af dagen, og subimago sidder ofte meget længe på overfladen inden den letter. Sværmer som de fleste arter i timerne før solnedgang.

Heptagenia sulphurea

Heptagenia sulphurea, hun, spinner, fra ‘Dagsländor i öringvatten’

Heptagenia sulphurea, subimago kilde:

Den svovlgule døgnflue, Yellow may, flyver ofte i store mængder ved Gudenåen. Den har et lidt dårligt ry blandt fluefiskere fordi fiskene tilsyneladende ikke er så glade for den. Det er svært at sige hvorfor, men det skyldes måske at der som regel er andre arter af døgnfluer og andre insekter når sulphurea flyver, og tilsyneladende foretrækker fisken så anden føde.
Den er knyttet til sten,- og grusbund og nymfen træffes det meste af året. En generation om året flyver i maj-september. Klækning det meste af dagen og sværmning sidst på eftermiddagen til solnedgang.

Leptophlebia marginata

Leptophlebia marginata, hun, spinner, fra ‘Dagsländor i öringvatten’

Leptophlebia, nymfe , fra ‘Dagsländor i öringvatten’

Sepia spinner’s årlige ene generations flyvetid falder sammen med B. rhodani’s forårsgeneration, så man kan se denne brunlige art flyve allerede i april til hen i juli måned. Den ca. 10 mm store døgnflue’s nymfer foretrækker steder med rolig strøm og god vegetation, og de kan træffes i vandet fra september til slutningen af flyvetiden i juli.
Klækningen foregår det meste af dagen, og sværmningen foregår tilsyneladende hovedsageligt sidst på formiddagen til først på eftermiddagen.

Caenis rivulorum

Caenis rivulorum, subimago, hun, fra ‘Dagsländor i öringvatten’

Caenis, nymfe, fra ‘Dagsländor i öringvatten’

White midge, eller Angler’s curse, som betyder fiskerens forbandelse, kaldes denne kun 4 mm store art. Flyvetiden falder fra maj til august, men det er kun 2-3 aftener om året man kan opleve virkelig store klækninger af den lille canis. Så kan luften fra vandoverfladen op til 4 m højde være helt hvidt som var det snevejr, af millioner af caeniser som bevæger sig langsomt op mod strømmen.
Klækning og sværmning finder sted i timerne før solnedgang, og nymfen, som foretrækker god strøm og sandet bund, træffes hele året.
Selv om fiskene frådser i caenis i flyvetiden, kan det være sin sag at lokke fisken til hug på tørflueimitationer. Det skyldes sikkert størrelsen på døgnfluen, og de utroligt store mængder på overfladen når den klækker.

Kageronia fuscogrisea

Kageronia fuscogrisea, spinner, hun, fra ‘Dagsländor i öringvatten’

Heptagenia, nymfe, fra ‘Dagsländor i öringvatten’

Brown may er den næststørste døgnflue ved Gudenåen, og den kan træffes flyvende i maj til august måned. Arten ses sjældent i store mængder på een gang, men fiskene er glade for den ca. 13 mm store døgnflue, når den ses på overfladen.
Nymferne kan træffes hele året, og de er knyttet til den strømpåvirkede del af vegetationen. Klækker hele dagen, og sværmer sidst på eftermiddagen til henimod solnedgang.

Paraleptophlebia submarginata

P. submarginata, dun, hun, kilde http://www.bioimages.org.uk/

P. submarginata, nymfe, kilde guillaume.doucet.free.fr

Turkey brown kalder fluefiskeren denne ca. 9 mm store døgnflue. Nymfen er knyttet til vegetationen i vandløbet, og den kan træffes det meste af året, med minimum i slutningen, og lige efter flyvetiden som ligger i maj til juli måned.
Den klækker og sværmer som de fleste arter sidst på eftermiddagen til solnedgang.

Brachycercus harrisella

En lidt overset art som øjensynligt ikke har noget egentligt fluefiskernavn. Den 6 mm store døgnflue er i familie med Caenis arterne, og den ligner da også disse ret meget. Flyvetiden ligger i juli til september, og interessant er det, at den til forskel fra de fleste døgnfluearter, klækker og sværmer i de tidlige morgentimer. Det er måske årsagen til at den fører en lidt upåagtet tilværelse blandt lystfiskere ?
Arten overvintrer tilsyneladende som æg, således at nymferne først træffes fra marts til flyvetiden ud. De er knyttet til blødt bundlag af mudder/silt.

Ephemera danica

Ephemera danica, dun, han, fra ‘Dagsländor i öringvatten’

Ephemera, nymfe, fra ‘Dagsländor i öringvatten’

Kært barn har mange navne, og May fly er ingen undtagelse. Danmarks største døgnflue, ca. 20-25 mm, har lige siden fluefiskeriets begyndelse, givet lystfiskeren nogle uforglemmelige oplevelser ved fiskevandet, og de store klækninger i juni er årets højdepunkt for tørfluefiskeren.
Green drake (dun), Black drake (spinner han), Grey drake (spinner hun) og Spent gnat, er nogle af navnene som fluefiskeren har givet majfluens forskellige stadier.
Arten har en 2, sjældnere 3 årig livscyklus, sådan at forstå at nymfen lever i åens bundlag i 2-3 år inden den klækker og flyver i maj til juli måned.

Hvordan ser de ud ?

Det bedste indtryk af døgnfluerne får man selvfølgeligt ved at se dem i levende live, men ellers må man søge i lystfiskerlitteraturen efter farvefotos og beskrivelser af de enkelte arter. Specielt kan man i nyere svensk fluefiskerlitteratur og i forskellige tidsskrifter finde gode farvefotos af mange arter. Fisketeknik, fluebinding og fluemønstre findes i overvældende mængder i meget litteratur, både dansk, engelsk og svensk, og de engelske navne på døgnfluerne refererer ofte direkte til klassiske bindemønstre.
Endelig skal det nævnes at flyvetiderne ikke skal opfattes således at døgnfluerne flyver i hele den angivne periode. Klækning og sværmning er i høj grad afhængig af vejret. Vindforhold, temperatur og lysforhold, er afgørende for hvornår de enkelte arter flyver fra år til år.

Døgnfluens livscyklus, eksemplet viser Seretella ignita

Flyvetid og størrelse af de 10 vigtigste døgnfluearter i gudenåsystemet opstrøms Mossø

Lars B. Hansen

Litt : ‘Dagsländor i öringvatten’ Bengtsson/Boström 1979, Forlag Scandinavian Flyfishing.
Kan købes gennem tidsskriftet “Flugfiske i Norden“.“.