Ringsø

Svar om fiskeri i Ring Sø ved Brædstrup

Tommy Henriksen har modtaget nedenstående mail fra Horsens kommune
Du har på vegne af Brædstrup og Omegns Sportsfiskerforening skrevet til formand for kommunens udvalg for Teknik og Miljø om fiskeri i Ring Sø, og han har bedt forvaltningen om at svare. Som du skriver, så ejer kommunen et stykke af bredden langs Ring Sø, og det drejer sig om den nordlige side og den østlige ende, hvor Horsens Kommune også ejer fiskeretten, men Kommunen har ikke et generelt forbud mod fiskeri i denne del af søen.

Skiltningen om Fiskeri Forbudt er lavet af hensyn til de gæster, der vil bade i området ved badebroen. Det er dels for at undgå sammenfald af badning og fiskeri ligesom der har været nævnt risikoen for at de badende skulle kunne få en tabt fiskekrog i foden. Hvornår der oprindeligt er sat et skilt op med teksten ”Fisker forbudt”, vides ikke, men i vinteren 2010/2011 blev et ældre skilt erstattet med et nyt skilt ved badebroen som vist midt i den røde cirkel på luftfotoet nedenfor. Her i vinteren 2016/2017 blev der sat et nyt skilt op, efter at det forrige var blevet stjålet. I og med at skiltet kun har teksten ”Fiskeri forbudt” kan det som du skriver fortolkes sådan, at det gælder hele søen. Da dette ikke er tilfældet medgiver vi jer, at den nuværende skiltning ikke er tilstrækkelig. Derfor var det i forbindelse med planlægningen af en ny badebro besluttet, at der skulle sættes en ny tavle op, hvor der skulle være en henvisning til ”Fiskeplads 200 meter” samt en pil til højre (dvs. mod vest for skiltet) til fiskepladsen ved Dalbækkens udløb i Ring Sø.
Efter din henvendelse vil vi lave tavlen således, at der efter angivelsen af ”Fiskeri forbudt” i stedet kommer til at stå, at det kun gælder ”50 meter fra badebroen ”. Det svarer til det område, der er indrammet med den røde cirkel på luftfotoet. Med hensyn til informationskortet ved Ring Sø så er det en beklagelig fejl, at der på kortet står, at fiskeri ikke er tilladt. I forbindelse med at der her i forsommeren kommer en ny badebro og en opdatering af området ned til badebroen, vil der også blive opsat et nyt kortbord, svarende til den vandretursfolder om Ring Sø, der ligger på kommunen hjemmeside http://horsens.dk/KulturOgFritid/Parkskovogfriluftsliv/Turfoldere

Her står der at begrænsningen med hensyn til offentlighedens fiskeri kun er således, at fiskeri ikke er tilladt fra den private del af søen og ved badebroen.

Natur og Miljø, Friluft
Sagsbehandler: Bo Karlshøj Riis


Fra: Preben Ammitzbøll <p.ammitz@ammitz.net>
Dato: 14. juni 2015 kl. 18.39
Emne: Fiskeri ved Ring Sø.

Hej Erik.

Vi har en lille bøn til dig fra grundejerforeningerne ved Ring Sø. (Søvænget & Søkilden)
Vi har set op til flere gange man har stået på badebroen og fiske. Det syntes vi ikke er særlig hensigtsmæssig , idet det jo helst skulle være et sted man kan komme med sine børn og bade og hygge sig ved vandet , enten  ved at bade eller soppe i vandet . Det er jo ikke særlig behageligt at få en krog i fødderne eller andet steds.
Et medlem af foreningen Søkilden , har talt med en person som fiskede fra broen , men vedkommende mente ikke at det kom ham ved . Han måtte jo så til dels give fiskeren ret , men kunne jo henvise til skiltet med ”Fiskeri Forbudt ” , som jo er opsat ved badebroen. Han mener det er et medlem af din forening.

Vi håber derfor på din hjælp til at indskærpe over for dine medlemmer om at respektere de opsatte skilte , så man må finde andet sted at fiske fra. Hvis det er person som kommer udefra kan vi jo ikke gøre så meget ved ,  end at kontakte dem og bede dem overholde fiskeri forbuddet .

Vi håber i har forståelse for vores opråb.
På forhånd tak .
Ha en god sommer.

Venlig hilsen
Preben Ammitzbøll
Formand for Grundejerforeningen Søkilden.
75753020 – 22192161.